Mere end bare grønne tanker

Nopa Nordic Family er langt mere end bare miljørigtige produkter på hylderne. Vi har gjort det til en dyd selv at leve op til alle de krav, vi stiller til vores produkter. Fordi hvad nytter det, hvis vi er stærke på at lave de bedste og mest miljørigtige varer, men ikke selv er omhyggelige med at have omtanke for naturen undervejs i processen? Et godt eksempel er vores nye veganske produktlinje, som er 100% fri for animalske produkter og ikke testet på dyr, men udelukkende fremstillet på plantebaserede ingredienser og uden brug af unødvendige kemikalier.

Fri for optisk hvidt

Hos Nopa Nordic siger vi blankt nej tak til optisk hvidt i vores pulverproduktion. Optisk hvidt er et synsbedrag, som får dit tøj til at se renere ud og modvirker den gullige farve, som tøj og andre tekstiler kan få med tiden. Optisk hvidt er svært nedbrydeligt og miljøskadeligt og kan give irritation på huden og allergiske reaktioner.

Vi siger også nej til speckles, som er et stof, der tilsættes vaskepulver for at øge den visuelle effekt. Det består ofte af sulfat sammen med et farvestof og har ikke nogen effekt. Vi bruger heller ikke fosfat i vores produktion.

Grøn, grønnere, grønnest produktion

Nopa Nordic har stort fokus på grøn produktion og bæredygtighed. Vi sørger hele tiden for at holde vores produktionssystem så up-to-date som muligt til glæde for miljøet og for dig.

Derfor får vi kun strøm fra vindmøller, som gør os CO2 neutrale på elektricitet. Vi har også vores eget lukkede kloaksystem, som betyder, at vi ikke lukker urenset spildevand ud i naturen, ligesom at vi genbruger over 60% af vores affald.

  • 97,7% af vores plastik blev genanvendt i 2017
  • 78,4% af vores affald blev genbrugt i 2017
  • 21% af alle de flasker, som vi bruger var genbrugsflasker i 2017
  • 100% af alt vores papir og pap blev genbrugt i 2017

Et grønt og smilende arbejdsmiljø

Vi tror på, at miljø og bæredygtighed handler om at komme 360 grader rundt. Et godt arbejdsmiljø med glade medarbejdere er nøjagtigt lige så vigtigt som at producere miljørigtige produkter til dig som forbruger. 

Derfor er vi hos Nopa Nordic stolte af at have medarbejdere, som trives og går glade på arbejde. Det værdsætter vi højt.

Certificeringer

Som kunde skal du på alle måder kunne være tryg ved de produkter, der kommer fra Nopa Nordic, og som du bruger i hverdagen. Vi lever op til den danske miljørådgivning, som stiller store krav til kvaliteten af produkterne og en ansvarlig produktion med en minimal påvirkning af miljøet.

Vi er miljøcertificeret ISO 14001 og arbejder med det nordiske Svanemærket, det svenske Bra Miljöval, EU Ecolabel og produktmærkning i samarbejde med astma- og allergiforbundene i Danmark, Sverige, Norge, Finland og Tyskland.

Hvad betyder mærkerne?