Kig på etiketten

Når du står med et vaskemiddel, et opvaskemiddel, et rengøringsprodukt, et hårprodukt eller hudprodukt i hånden, er navnet på producenten ikke det første, du får øje på. Vi er Private-label producent, og det betyder at det er os som producerer butikkernes egne varemærker.

Derfor skal du kigge på bagsiden af etiketten for af finde ud af, hvem der producerer dit produkt, og for at finde os; Nopa Nordic eller Allison. Vi vil altid gerne hjælpe dig, hvis du har spørgsmål til dit produkt, og du kan derfor altid finde vores kontaktoplysninger bag på etiketten.

Produktsortiment

Vaskemidler

Uanset om du er til flydende eller pulver, finder du med stor sandsynlighed vaskemidler fra Nopa Nordic på hylderne der, hvor du handler.

Vaskemidler fra Nopa Nordic er renset for optisk hvidt og andre kemikalier, der er belastende både for miljøet og for huden. Kig på etiketten og find os.

Rengøring

Når du gør rent, er det vigtigt, at du kan gøre det med god samvittighed og vide, at det vand, du hælder ud, ikke er fyldt med kemikalier til skade for naturen.

Hos Nopa Nordic producerer vi rengøringsmidler, der kommer hele huset rundt – fra de milde sæber til de lidt skrappere sager, som skal kunne klare lidt af hvert.

Opvaskemidler

Nogle vasker op i hånden, imens andre putter deres ting i maskinen. Nopa Nordic producerer opvaskemidler som både pulver, tabs og i flydende form, så du kan vaske op med god samvittighed.

Kig på etiketten efter Nopa Nordic, når du handler, så du er sikker på at få et miljørigtigt opvaskemiddel med hjem.

Personlig pleje

Shampoo, balsam, skumbad, gelé, olier, lotions, cremer, flydende sæber, deodoranter, aftershave og hårspray. Uanset om du har brug for produkter til hud eller hår, har Nopa Nordic og Allison masser af miljørigtige produkter, der passer til dig.

Når du tager et produkt til personlig pleje ned fra hylden, så kig på etiketten, før du handler. Står der Nopa Nordic eller Allison, er du sikker på et rent produkt med omtanke for miljøet og for dig.